Værdiregelsæt

Værdiregelsæt

Vision

Dannelse - Livsduelighed - Relationer - Ordentlighed. Grønhøjskolen er skolen for alle, hvor den enkeltes udvikling og læring inden for fællesskabets rammer er i centrum. Grundlaget for skolens virke er arbejdsglæde, tryghed og trivsel. Skolen, forældrene og eleverne samarbejder ansvarligt omkring skolegangen og læringen.
Lærerne tilrettelægger i samarbejde undervisningen på et højt fagligt niveau, så der er udfordringer til alle.

Kerneværdier

  1. arbejdsglæde
  2. tryghed
  3. trivsel
  4. ansvarlighed
  5. faglighed

Kerneværdier i praksis og ansvarlige

Det er elevers, forældres, personales og ledelses ansvar i hverdagen at efterleve kerneværdierne som beskrevet i anvisningerne nedenfor. Da vi på Grønhøjskolen er et fællesskab, tager anvisningerne udgangspunkt i værdierne og ikke i den enkeltes rolle.

Arbejdsglæde, tryghed og trivsel er, at:

  • der er en venlig og imødekommende omgangsform.
  • elever, lærere og forældre trygt kan henvende sig til ledelsen.
  • være åben og ærlig og turde stille krav til hinanden.
  • vise hinanden respekt og tillid.
  • opleve accept og føle selvværd.
  • have medindflydelse.
  • føle, at man udvikler sig og får gode resultater.

Ansvarlighed er, at:

  • møde til tiden.
  • være velforberedt til timerne og aflevere opgaver til tiden.
  • skolens undervisning prioriteres højere end fritidsarbejde.
  • eleven er medansvarlig for egen læring.
  • udvise medmenneskelighed og ikke mobbe.
  • læreren drager omsorg for den enkelte elev fagligt og socialt.
  • forældrene drager omsorg for barnet og støtter skolens forventninger og krav.
  • uansvarlighed har konsekvenser.

Højt fagligt niveau nås ved, at:

  • udfordringerne tilpasses, så eleverne hele tiden udvikler sig optimalt.
  • skolen tidligt lærer eleverne at læse med forståelse.
  • arbejde med forskellige arbejdsformer og relevante materialer.
  • stille krav til eleverne.
  • der hele tiden kvalitetsudvikles med hensyn til lærerroller, undervisningsmaterialer, undervisningsmetoder, informationsteknologi m.m.

Særligt for forældre forventer skolen, at:

  • du viser interesse for dit barns skole og skolens liv.
  • du henvender dig til skolen, hvis du har spørgsmål til dit barns skolegang.
  • dit barn møder til tiden, udhvilet, mæt og fornuftigt påklædt.
  • dit barn medbringer en god madpakke.
  • du ser i skoletasken og føler medansvar for penalhus, kontaktbog samt tjekker for sedler m.m.
  • du grundigt overvejer enhver fritagelse fra skolen.
  • dit barn har en god opførsel og viser hensyn til kammeraterne.
  • dit barn arbejder med de stillede hjemmeopgaver.
  • du taler med dit barn om skoledagen i dag og i morgen.

Hvordan sikres, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen, og hvordan sikrer I ejerskab omkring jeres værdiregelsæt blandt alle på skolen?

Værdiregelsættet er udarbejdet på møder med skolebestyrelsen og hele personalegruppen. Elevrådet var inddraget i dette arbejde. På møder i klasserne, med forældre, i personalegruppen og med skolebestyrelsen udfoldes og diskuteres værdiregelsættet jævnligt. Særligt i overgangen mellem dagtilbud og skole samt ved indgangen til 7. klasse tages værdiregelsættet med til forældre og elever. Værdiregelsættet bruges i læringstilpasset form på alle klassetrin til at lave klasseregler. Derudover er det naturligt placeret på skolens hjemmeside, så alle interesserede kan læse dem.

Hvad gør I, hvis værdiregelsættet ikke overholdes?

Vi tager en god snak med dem, der ikke overholder det med respekt for, at der kan være flere forskellige perspektiver på en sag.
Værdiregelsættet er til fortsat drøftelse på møder med

  • elever - i klasser, elevråd og med undervisningsmiljørepræsentanter
  • forældre - til forældremøder, i skolebestyrelsen og evt. skole/hjem-samtaler
  • personale
  • ledelsen

Ordensregler

https://gronhojskolen.randers.dk/vaerdier-og-politikker/regler/