Principper og politikker

Grønhøjskolens principper er udarbejdet af skolebestyrelsen.

Til hver klasse lægges et grundskema.

Da alle team på Grønhøjskolen er selvstyrende, kan de lave om på grundskemaet, så det til enhver tid passer til den undervisning, som skal foregå. Fagenes timetal, som fremgår af grundskemaet, skal opfattes som en årsnorm og kan variere i forskellige perioder.

Hver klasse har sit eget lokale.

Modulordningen gives høj prioritet. Undervisningen i de fleste fag gennemføres i videst muligt omfang i to sammenhængende lektioner, hvilket giver mere tid til fordybelse i det enkelte emne.

Ønsker om lærer- og fagparallelitet på baggrund af aftalte planer om lærer-, klasse- og fagsamarbejde tilgodeses i videst muligt omfang.

Ved skemalægningen af grundskemaet tages der hensyn til, at eleverne ikke må have mellemtimer. Dog med undtagelse af elever uden tysk/fransk (tilbudsfag).

Klasselæreren bør have sin klasse hver dag.

Ved vurdering af skemamæssige ulemper tages der størst hensyn til elevernes skemaer.

Hovedprincippet er så få fritimer som muligt.

Ved afvigelser fra dette princip gælder følgende.

Hvis skolen har kendskab til afvigelserne på forhånd, gælder disse regler:

  • 0.-3. årgang: Aldrig fri
  • 4.-6. årgang: Skriftlig meddelelse til hjemmet (f.eks. via ForældreIntra)
  • 7.-9. årgang: Mundtlig besked til eleverne

Hvis afvigelserne skyldes pludselig opstået sygdom, gælder disse regler:

  • 0.-4. årgang: Aldrig fri
    5.-9. årgang: Mundtlig besked til eleverne
  • Der gives kun fri i ydertimer.

Formål er at sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne og sikre et fagligt samt socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Grønhøjskolen er en afdelingsopdelt skole:

  • Afdeling A: 0.-3. kl.
  • Afdeling B: 4.-6. kl.
  • Afdeling C: 7.-9. kl.

I indskolingen tilstræbes få-lærer princippet, men med hensyn til en forsvarlig faglig kompetence af fagene.

Skift af lærere på klassen inden for hver afdeling bør så vidt muligt undgås.

En lærer viderefører som udgangspunkt klasser og fag igennem et afdelingsforløb.

Kommende kontaktlærer i 4. kl. tildeles året før timer i 3. kl.

Kommende kontaktlærer i 7 kl. tildeles året før timer i 6. kl.

Dog har den enkelte lærer sin primære tilknytning i én afdeling, men kan være faglærer i andre afdelinger.

Undervisningen varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefag. Der tilstræbes at tage højde for de enkelte læreres ønsker.

Begge køn skal så vidt muligt repræsenteres blandt klassens lærere.

Specialundervisningstimerne placeres på så få lærere som muligt.

Klassedeling og klassesammenslag hviler på Folkeskolelovens bestemmelser. Det betyder, at der kan dannes en klasse for hver påbegyndt 29 elever. Elevtallet i en klasse bør ved et skoleårs start ikke overstige 28 elever.

Processen med det konkrete sammenslag/deling af de eksisterende klasser aftales mellem skolernes ledelser og årgangenes lærere og pædagoger på de involverede skoler.

Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om forestående klassesammenslag/-deling - og inddrages i relevant omfang i forhold til planen for forløbet.

Ved elevernes placering i klasserne tages bl.a. hensyn til (i ikke prioriteret rækkefølge):

  • jævne klassestørrelser
  • jævn fordeling af drenge og piger
  • elevernes faglige niveau
  • elevernes relationer
  • elever med særlige behov

Det er ønskeligt, at en årgang ikke udsættes for sammenslag/deling flere gange i løbet af få år.

Årgangens lærere og pædagoger indstiller de nye klassedannelser til skoleledelsen til endelig godkendelse.

I følge folkeskolelovens § 25 kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det er dog en betingelse, at eleverne på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del (dvs mere end halvdelen) af undervisningstiden.

Holddannelsesprincipper

  1. Holddannelsen kan ske af forskellige pædagogiske årsager med henblik på at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen, ud fra den enkelte elevs evner og ressourcer.
  2. Holddannelse kan ske i den enkelte klasse, på tværs af klasser og klassetrin.
  3. Holddannelsen sker kun periodevis og således, at den enkelte klasse undervises samlet i mere end halvdelen af undervisningstiden.
  4. Det tilstræbes, at de nødvendige forudsætninger for holddannelse kan finde sted i skemalægningen (parallellægninger af klasser efter ønske fra lærer/pædagoger).
  5. Holddannelse kan ske efter forskellige kriterier, f.eks. drenge/pige-hold, fagligt niveau
    eller andre pædagogiske principper (f.eks. læringsstile).

Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder mange forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser.

Indholdet skal styrke elevernes

  • faglige færdigheder og kompetencer
  • læringsparathed
  • sociale kompetencer
  • alsidige udvikling
  • motivation
  • trivsel
  • klassefællesskab

Indholdet skal give eleverne mulighed for at

  • koble teori og praksis
  • anvende genkendelige situationer fra dagligdagen
  • afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning

Indholdet kan fx være

  • ekskursioner
  • besøg på ungdomsuddannelser
  • de obligatoriske emner (færdsel, sex og sundhed, uddannelse og job) og klassens tid
    faglig fordybelse
  • lektiehjælp
  • motion og bevægelse

Den understøttende undervisning (UUV) skal supplere og understøtte undervisningen i fagene.

UUV lægges både integreret i den fagopdelte undervisning og som dage eller dele af dage, ud over den fagopdelte undervisning.

UUV kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer.

Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse.

Formålet med nedenstående principper er følgende:

  • At lære elever at benytte mobiltelefonen hensigtsmæssigt
  • At skabe ro og plads til læring i dagligdagen

Princip

  • Mobiltelefoner må ikke benyttes i skoletiden.
    Medbringer du en mobiltelefon, skal den være slukket, og den afleveres ved skoledagens begyndelse og udleveres igen, når skoledagen er slut.
  • En lærer kan give tilladelse til, at mobiltelefonen i en konkret situation må benyttes i forbindelse med undervisningen. Dog skal man også her være opmærksom på, at det ikke er tilladt at filme eller fotografere andre uden deres accept.

Generelle regler

  • Personalet kan fastsætte særlige regler for brugen i konkrete situationer f.eks. aktiviteter, hvor telefonen indgår i projekt/undervisning m.v.
  • Personalet kan konfiskere telefonen, hvis eleven ikke overholder skolens principper for brug af mobiltelefonen. Telefonen kan i så fald hentes på skolens kontor efter skoletid.
  • Forældrene får besked herom.
  • Forældre, der har brug for at få fat i deres barn i undervisningstiden, skal kontakte skolens kontor. Kontoret kan altid kontakte lærerne og give beskeder.
  • Har en elev af en eller en anden grund brug for at ringe, kan man kontakte sin lærer og gå på kontoret og spørge om lov til at ringe herfra.
  • Alle skolens elever får hvert år genopfrisket mobiletik i klassen.