Formål
Grønhøjskolen tager kraftigt afstand til mobning. Vi arbejder for en mobbefri skole. Ingen form for mobning kan derfor tolereres, og vi tager alle tilfælde af mobning alvorligt. Mobning handler ikke om svage elever, men om elever, som bliver gjort svage i et fællesskab.
Målsætninger
Vi arbejder ud fra et fællesskabsorienteret mobbesyn, hvor fokus er på gruppens mønstre (det indbyrdes samspil og positioner) fremfor udpegning af et offer og en mobber. Indsatser før mobning er de vigtigste. Derfor hænger antimobbestrategien og værdiregelsættet uløseligt sammen.
Skolens forståelse af mobning
En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer.
Ved negative handlinger kan der være tale om:
- direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc.
- handlinger ledsaget af ord, trusler og hån samt det at sige ubehagelige og lede ting.
- handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre.
- negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte ‐ gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen.
- sociale medier. Brug af disse hvor dele af ovenstående negative handlinger retter sig mod en gruppe eller enkeltpersoner
Det bør understreges, at man ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås.
Mobning eller lignende
Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:
- Højt konfliktniveau
- Hårdt sprog og negativ kultur
- Manglende fællesskabende kultur
- Dominerende grupperinger og hierarkier
Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte:
Den mobbede vil være tilbøjelig til at:
- blive passiv og trække sig ud af fællesskabet.
- gå for sig selv og være alene i frikvartererne.
- søge megen voksenkontakt.
- gå tilbage i udviklingstrin.
- udvise ringe selvtillid.
- komme let ud af balance, blive opfarende eller indelukket.
- komme for sent eller udeblive fra undervisningen.
- miste eller få ødelagt ting, tøj og lignende.
- klare sig dårligere fagligt.
- være bange for at gå i skole.
Voksne omkring børnene skal være opmærksomme på ovenstående advarselssignaler, men ingen af signalerne peger i sig selv på mobning, men kan være forårsaget af andre ting. Pludselige eller store forandringer i adfærden er vigtige tegn.
Digital mobning
Mobning kan også finde sted i elevernes digitale verden. Digital mobning foregår, når et barn/ung eller flere bliver forfulgt, udelukket eller gjort grin med på sociale eller digitale medier. Digital mobning kommer til udtryk i handlinger, der kan opleves krænkende, ekskluderende og nedværdigende. Børn og unge kan opleve digital mobning på sociale medier i interaktion med andre, hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer.
Tegn på digital mobning:
- Skrive grimme ting om og til hinanden
- Holde hinanden udenfor ved fx gruppebeskeder
- Tage billeder og deler gentagne gange uden tilladelse
- Stalking på sociale medier
Forebyggelse
Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen
- Forebyggende foranstaltninger planlægges og udføres i et samarbejde mellem forældre, skolens personale og elever:
- Alle klasser skal aftale og udarbejde samværsregler.
- Alle klasser afholder klassemøder med jævnlige faste intervaller.
- Generel opmærksomhed på ovennævnte signaler på mobning fra såvel forældre som skolens personale og elever.
- Skolen har undervisningsmateriale til forebyggelse af mobning, der kan arbejdes med på alle klassetrin.
- Ved forældresamtaler indgår et punkt om elevens trivsel.
- Emnet mobning kan være et punkt på forældremøder for alle klassetrin. Formålet er at informere nye forældre om skolens trivselspolitik og forældrenes medansvar omkring bekæmpelse af evt. mobning.
Gode råd
Gode råd til alle forældre
- Vis interesse for det sociale liv i dit barns klasse.
- Tal ikke dårligt om dine børns klassekammerater eller deres forældre.
- Sørg for at opfordre og opmuntre dit barn til at forsvare den klassekammerat, der ikke kan forsvare sig selv.
- Lad vær med at blive gal på de andre børn; det hjælper ikke dit eget barn.
- Hvis du ser eller hører om mobning, er det vigtigt, at du blander dig!
- Vær vidende om, hvor, hvad, med hvem og hvordan dit barn begår sig på sociale medier
Gode råd til forældre til et mobbet barn
- Sig aldrig: ”Du skal bare lade som ingenting”.
- Lyt til dit barns fortælling og spørg ind, så hun/han får ”læsset” det hele af.
- Vis forståelse og vær solidarisk. Men lad vær med at blive gal på de andre børn; det hjælper ikke dit eget barn.
- Bland dig! Henvend dig til klasselæreren, selv om dit barn ikke vil have det, af frygt for repressalier.
Handlepligt ved mobning eller lignende
Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.
A. Der laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer
B. Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan
- Dialog med de involverede børn/unge
- Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter
- sparring med medarbejdere med særlige AKT-kompetencer
- Hele klassen/den berørte elevgruppe inddrages i at lave aftaler om ophør af mobningen
- Forældregruppen inddrages
- Mulighed for sparring med AKT-medarbejdere eller ledelse
- AKT-kompetence tilknyttes klassen evt. m. skolernes udviklingscenter som partner
- PPR inddrages til sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer
- Forældremøde
- SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres. Herunder Ungebasen.
Ansvar for indgriben og opfølgning
Skoleledelsen:
Ledelsen skal træffe de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere skal informeres herom.
Lærere/pædagoger:
- Når en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun straks kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning
- Teamet udpeger en tovholder som også skal skriftliggøre processen
Elever:
- Tal med dine forældre.
- Brug dine klassekammerater, hvis du kan.
- Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne
Forældre:
- Lyt til dit barn
- Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende
Genoprettelse og forankring
Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi
Skoleledelsen:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Lærere/pædagoger:
- Klassens fællesskab er fast emne på møder i skolens fagteams
- Der bliver sat fokus på trivsel og antimobning i klassernes sociale handleplaner
Elever:
- Klassens fællesskab er fast emne på klassemøder
Forældre:
- Klassens fællesskab er fast emne på forældremøder
Skolebestyrelsen:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Elevrådet/UMR:
- Hvert år opdateres antimobbestrategien for at sikre, at den er aktuel.
Antimobbestrategien er til fortsat drøftelse på møder med
- elever - i klasser, elevråd og med undervisningsmiljørepræsentanter
- forældre - til forældremøder, i skolebestyrelsen og evt. skole/hjem-samtaler
- personale
- ledelsen