Principper og politikker

Til hver klasse lægges et grundskema.

Da alle team på Grønhøjskolen er selvstyrende, kan de lave om på grundskemaet, så det til enhver tid passer til den undervisning, som skal foregå. Fagenes timetal, som fremgår af grundskemaet, skal opfattes som en årsnorm og kan variere i forskellige perioder.

Hver klasse har sit eget lokale.

Modulordningen gives høj prioritet. Undervisningen i de fleste fag gennemføres i videst muligt omfang i to sammenhængende lektioner, hvilket giver mere tid til fordybelse i det enkelte emne.

Ønsker om lærer- og fagparallelitet på baggrund af aftalte planer om lærer-, klasse- og fagsamarbejde tilgodeses i videst muligt omfang.

Ved skemalægningen af grundskemaet tages der hensyn til, at eleverne ikke må have mellemtimer. Dog med undtagelse af elever uden tysk/fransk (tilbudsfag).

Klasselæreren bør have sin klasse hver dag.

Ved vurdering af skemamæssige ulemper tages der størst hensyn til elevernes skemaer.

Nærværende princip skal hjælpe eleverne til at have så tryg, læringsrig og kontinuerlig skolegang
som muligt under hensyntagen til, at personalet af forskellige årsager har fravær, hvorfor
lektionerne bliver vikardækket.

Når behovet opstår, forsøges først at dække lektionerne med andre kendte voksne.
Dette kan nemmest lade sig gøre ved i forvejen kendt fravær, men det kan ikke garanteres. Dernæst indkaldes ekstern vikar fra det kommunale vikarkorps, hvilket både sker ved pludseligt opstået fravær og også ved kendt fravær,

og endeligt kan eleverne få fri efter følgende hovedregel.
• 0.-3. årgang: Aldrig fri
• 4.-6. årgang: Skriftlig meddelelse til hjemmet (via Aula)
• 7.-9. årgang; Kan arbejde alene i klassen med tilsyn fra lærere i naboklasserne. Hvis de
gives fri, sker det via mundtlig besked til eleverne

Det forventes, at personalet laver vikarplaner ved kendt fravær og meget gerne også ved pludseligt opstået fravær. Hertil forventes det, at eksterne vikarer har materiale med passende klassens niveau, idet vikarerne i deres honorering har indregnet forberedelsestid.
Det er dog op til den enkelte vikar at vurdere, hvorvidt bevægelse kan være den bedste aktivitet i
den vikardækkede lektion. Det kræver en opmærksomhed mod, hvad eleverne har lavet i øvrige
vikardækkede lektion samme dag, samme uge eller samme periode.

Formål er at sikre højst mulig læring og trivsel blandt eleverne og sikre et fagligt samt socialt udviklende miljø for det pædagogiske personale.

Grønhøjskolen er en afdelingsopdelt skole:

• Afdeling A: 0.-3. kl.
• Afdeling B: 4.-6. kl.
• Afdeling C: 7.-9. kl.

I indskolingen tilstræbes få-lærer princippet, men med hensyn til en forsvarlig faglig kompetence af fagene.

Skift af lærere på klassen inden for hver afdeling bør så vidt muligt undgås.

En lærer viderefører som udgangspunkt klasser og fag igennem et afdelingsforløb.

Kommende kontaktlærer i 4. kl. tildeles året før timer i 3. kl.

Kommende kontaktlærer i 7 kl. tildeles året før timer i 6. kl.

Dog har den enkelte lærer sin primære tilknytning i én afdeling, men kan være faglærer i andre afdelinger.

Undervisningen varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende til linjefag. Der tilstræbes at tage højde for de enkelte læreres ønsker.

Begge køn skal så vidt muligt repræsenteres blandt klassens lærere.

Specialundervisningstimerne placeres på så få lærere som muligt.

Klassedannelse generelt og ved overgangen fra 6. til 7. klasse ved Grønhøjskolen og Havndal børneby.

Det bærende i princippet for klassedannelse er at opnå trivsel og læring for alle elever.

Klassedeling og klassesammenslag hviler på Folkeskolelovens bestemmelser. Elevtallet i en klasse bør ved skoleårets start ikke overstige 28 elever.

For de to skoler aftales der mellem skolernes ledelse, årgangenes lærere og pædagoger på de involverede skoler en konkret procesplan for arbejdet med klassedannelser samt overlevering. Procesplanen er behandlet og udarbejdet i samarbejde med skolernes bestyrelser.

Elever og forældre informeres så tidligt som muligt om forestående klassedannelse eller eventuelt klassesammenslag/deling – og orienteres i relevant omfang i forhold til planen for forløbet.

Ved alle klassedannelser inddrages relevante fagpersoner og faglige vurderinger. Klassedannelsen sker herefter ud fra nedenstående retningslinjer:

Eleverne fordeles i klasser efter en faglig professionel vurdering med et fokus på at sikre elevernes faglige udvikling og trivsel.

Klassesammensætningen sker i et samarbejde mellem de to skoler og på grundlag af en proces, hvor eleverne inddrages ved individuelle elevsamtaler.

I klassedannelsesprocessen tages der hensyn til (i ikke prioriteret rækkefølge) jævne klassestørrelser, jævn fordeling af drenge og piger, elevernes faglige niveau samt elevernes relationer, særlige behov og mangfoldighed.

Årgangenes lærere og pædagoger indstiller de nye klassedannelser til skoleledelsen til endelig godkendelse.

I første del af 7. klasse er der et særligt fokus på, at få klasserne til at fungere og sikre, at alle elever trives i klasserne.

Vedtaget 10.01.2023 af bestyrelserne fra Havndal børneby og Grønhøjskolen.

I følge folkeskolelovens § 25 kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Det er dog en betingelse, at eleverne på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del (dvs mere end halvdelen) af undervisningstiden.

Holddannelsesprincipper

1. Holddannelsen kan ske af forskellige pædagogiske årsager med henblik på at eleverne får størst muligt udbytte af undervisningen, ud fra den enkelte elevs evner og ressourcer.
2. Holddannelse kan ske i den enkelte klasse, på tværs af klasser og klassetrin.
3. Holddannelsen sker kun periodevis og således, at den enkelte klasse undervises samlet i mere end halvdelen af undervisningstiden.
4. Det tilstræbes, at de nødvendige forudsætninger for holddannelse kan finde sted i skemalægningen (parallellægninger af klasser efter ønske fra lærer/pædagoger).
5. Holddannelse kan ske efter forskellige kriterier, f.eks. drenge/pige-hold, fagligt niveau
   eller andre pædagogiske principper (f.eks. læringsstile).

Den understøttende undervisning skal sikre, at eleverne møder mange forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser.

Indholdet skal styrke elevernes

• faglige færdigheder og kompetencer
• læringsparathed
• sociale kompetencer
• alsidige udvikling
• motivation
• trivsel
• klassefællesskab

Indholdet skal give eleverne mulighed for at

• koble teori og praksis
• anvende genkendelige situationer fra dagligdagen
• afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning

Indholdet kan fx være

• ekskursioner
• besøg på ungdomsuddannelser
• de obligatoriske emner (færdsel, sex og sundhed, uddannelse og job) og klassens tid
  faglig fordybelse
• lektiehjælp
• motion og bevægelse

Den understøttende undervisning (UUV) skal supplere og understøtte undervisningen i fagene.

UUV lægges både integreret i den fagopdelte undervisning og som dage eller dele af dage, ud over den fagopdelte undervisning.

UUV kan varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer.

Den understøttende undervisning kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Den understøttende undervisning er ikke omfattet af begrænsningerne i den øvrige del af regelsættet om holddannelse.

Formålet med nedenstående principper er følgende:

• At lære elever at benytte mobiltelefonen hensigtsmæssigt
• At skabe ro og plads til læring i dagligdagen

Princip

• Mobiltelefoner må ikke benyttes i skoletiden.
  Medbringer du en mobiltelefon, skal den være slukket, og den afleveres ved skoledagens begyndelse og udleveres igen, når skoledagen er slut.
• En lærer kan give tilladelse til, at mobiltelefonen i en konkret situation må benyttes i forbindelse med undervisningen. Dog skal man også her være opmærksom på, at det ikke er tilladt at filme eller fotografere andre uden deres accept.

Generelle regler

• Personalet kan fastsætte særlige regler for brugen i konkrete situationer f.eks. aktiviteter, hvor telefonen indgår i projekt/undervisning m.v.
• Personalet kan konfiskere telefonen, hvis eleven ikke overholder skolens principper for brug af mobiltelefonen. Telefonen kan i så fald hentes på skolens kontor efter skoletid.
• Forældrene får besked herom.
• Forældre, der har brug for at få fat i deres barn i undervisningstiden, skal kontakte skolens kontor. Kontoret kan altid kontakte lærerne og give beskeder.
• Har en elev af en eller en anden grund brug for at ringe, kan man kontakte sin lærer og gå på kontoret og spørge om lov til at ringe herfra.
• Alle skolens elever får hvert år genopfrisket mobiletik i klassen.

Plan for håndtering ift. upassende kontakt via sociale medier
Det er vigtigt at have et øje for graden af krænkelse og hvem der er involveret.

Hvis der i klassen er en upassende kommunikation via de sociale medier

• Skolen italesætter problemerne i forældregruppen og opfordrer forældrene til at arbejde med det hjemme. Benyt evt.: Red Barnet: https://redbarnet.dk/foraeldre/kraenkelser-og-ubehagelige-oplevelser-paa-nettet/
• Og Børns Vilkår: https://bornsvilkar.dk/skaermguiden/
• Skolen sætter målrettet ind ift. brugen af sociale medier.

Upassende kontakter mellem elever uden for skoletiden

• Dette håndteres i første omgang mellem de involverede familier.

Upassende adfærd via sociale medier i strafretslig forstand

• Ved enhver tvivl kontaktes politiet for rådgivning omkring anmeldelse.

Forebyggende indsatser:

• Skolen og forældre arbejder sammen om at alle elever
  oplever en god kontakt til andre via sociale medier
• Skolen arbejder på alle årgange med ”Den gode tone”
  og hvad er godt og dårligt og kriminelt i brugen af
  sociale medier

Iht. KL's ramme:
Som fagligt personale har man en professionel relation til de børn og unge der går
på skolen, og en kontakt via de sociale medier skal derfor være nødvendig for at bidrage til arbejdet med fag og trivsel.

• Ved enhver tvivl om en kontakt mellem ansatte og elever via sociale medier er passende kontaktes skolens leder.

• Hvis Voksen -> Barn kontakten opleves krænkende, skal man altid reagere og inddrage skolen.

 

Juni 2026 Skolebestyrelsesformand Louise Matz og Skoleleder Mette Gudum.

SFO'ens overordnede pædagogiske mål er at styrke børnenes selvværd og udvikle deres sociale
kompetencer gennem leg og læring. Børnene skal opleve tryghed og frirum til at udvikle sig
gennem leg, samvær og aktiviteter med andre. Vi lægger vægt på, at der er plads til leg, fordybelse
og læring, oplevelser og etablering af sociale relationer og venskaber på tværs af alder.
Frihed under ansvar, positivt livssyn, selvforståelse, tolerance og gensidig respekt er værdier i
vores daglige arbejde.
SFO skal sammen med skole, forældre og børn prioritere den imødekommende dialog til gavn for
aktivt at fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel.
Vi arbejder med planlagte temaer i sammenhængende uger og traditioner ved højtider. Vi
prioriterer at arbejde med temaer, der indeholder forskelligartede læringspotentialer. Eksempelvis
bevægelse, kultur, science, kreativitet, individuelle og relationelle færdigheder, mv.

Fokusområder
• Respekt for det enkelte barns forskellighed og anerkendelse af det enkelte barns
ressourcer og behov.
• SFO skal aktivt fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel.
• Gensidig respekt og medbestemmelse.
• Frihed under ansvar, positivt livssyn, selvforståelse og tolerance.
• Fokus på børnenes motoriske udvikling gennem bevægelse.
• Understøtte børnenes kreative udvikling gennem forskellige aktiviteter.
• SFO’en lægger vægt på bevægelsesglæde og aktiv brug af lokalområdet.
• SFO tilstræber at synliggøre aktiviteterne i hverdagen. 
• SFO'en er et frirum.

Hverdagsdogmer
• Vi planlægger, udfører og synliggør attraktive aktiviteter
• Vi taler med børn i øjenhøjde og viser dem vejen
• Vi benytter low-arousal teknik og er gode eksempler
• Vi hilser på alle forældre, så de også føler sig velkomne
• Vi lytter til konstruktiv kritik og ser det som mulighedsskabelse

Samarbejde
Forældre: Vi samarbejder med forældrene gennem jævnlig dialog ved aflevering og afhentning af
barnet. Åbenhed og tillid vægtes højt.
Skoledelen: Vi prioriterer et tæt samarbejde mellem skole og SFO for at skabe mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange mellem SFO og skole. Lærere og pædagoger er
fælles ansvarlige for børnenes trivsel og udvikling og forholder sig til alle aspekter i barnets liv.

Førskole
Der er et forpligtende samarbejde med daginstitutionerne omkring overgangen til SFO/skole, så
børn og forældre oplever en sammenhæng.
Vi benytter dagtilbuddets lærerplansblomst som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde.
I forskolen lægges hovedvægten på relationsdannelse
• mellem børnene, så der kan dannes gode klasser
• mellem børn og personale, så børnene til stadighed er trygge - hver dag, hele dagen
• mellem forældre og personale, så der opbygges tillid og tryghed i nye rammer

Vedtaget d. 23. september 2025

Fokus på elevernes læring og trivsel
For at give eleverne de bedste betingelser for at lære og trives, har vi løbende fokus på udvikling af kvaliteten på vores skole.

Hvert år fastsætter vi udviklingsmål for vores skole.
Målene sættes ud fra viden og erfaringer fra skolehverdagen, hvor elevernes stemme er en vigtig kilde til information.

Desuden anvendes nationale data for læsning, matematik, trivsel og elevfravær.
Gennem den årlige skoleudviklingssamtale formuleres udviklingsmålene i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelsen og forvaltningen.

Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:

Plads til dig: Vi vil styrke fællesskabet, hvor der skal skabes plads til at alle elever kan udfolde deres individuelle potentiale.
Dette sker gennem understøttelse af eleverne, hvor de selv får øje på, hvordan de kan bruge skolen til at få mod til at lære og udvikle sig.
Vi skal i endnu højere grad tilrettelægge undervisningen differentieret og inkluderende med afsæt i den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Lyst til læring: Vi vil øge elevernes lyst til læring ved at gøre fagundervisningen mere virkelighedsnær og relevant.
Det vil vi gøre ved at inddrage eleverne og udvikle undervisning, der tager udgangspunkt i det, eleverne kender fra deres hverdag, interesserer eller kan møde i deres fremtid.

Formålet med skole/hjem-samarbejdet er at skabe et godt samarbejde mellem skolen, lærerne,
forældrene og eleverne. Et samarbejde, der bygger på fælles ansvar, gensidig dialog og god
kommunikation mellem skole og hjem - til gavn for den enkelte elev og klassen som helhed, så der
skabes trivsel, motivation og læring.

Aula
• Aula benyttes til løbende information mellem skole og hjem. Her samles al skriftlig
kommunikation.
• Skolen forventer, at hjemmet ser Aula mindst hver anden dag og orienterer sig om de
informationer, som skolen lægger ud.
• Forældre kan forvente svar fra skolen/lærerne inden for to arbejdsdage. Er der behov for
længere svartid, bekræftes beskeden, og der oplyses en tidshorisont for, hvornår et endeligt
svar kan forventes.
• Personalet udsender statusnyheder for hver klasse. Hyppigheden aftales på
forældremødet.
• Ledelsen udsender nyhedsbreve og anden relevant information.
• Inden sommerferien udsendes information med de vigtigste oplysninger om det kommende
skoleår.

Forældremøder
• Forældremøder afholdes mindst én gang årligt på alle klassetrin.
• Forældremøder ved skoleårets start afholdes typisk i slutningen af august og består af både
en fællesdel for alle årgange og en særskilt del for den enkelte klasse/årgang.
• Der udsendes referat fra forældremøderne til alle klassens forældre. Referatet skrives af
enten forældre eller personale.

Forældremøderne kan indeholde:
• Drøftelse af skole/hjem-samarbejdet
• Korte faglige oplysninger
• Introduktion af nye lærere, fag og evt. faglokaler
• Præsentation af nye forældre
• Dialog om aktuelle emner i klassen
• Sociale eller humoristiske indslag med relation til hverdagen
• Orientering fra skolebestyrelsen
• SFO (i indskolingen er dette et naturligt punkt)
• Valg af mindst to kontaktforældre til forældreråd (se særskilt principbeskrivelse).
Elever kan deltage i møderne -f.eks. i forbindelse med cirkustema, projektopgaver,
SSP-arrangementer eller andre relevante emner.

Skole/hjem-samtaler
• Skole/hjem-samtalen er en mulighed for, at eleven, forældrene og skolens personale
sammen kan drøfte elevens faglighed og trivsel.
• Samtalerne finder sted på alle klassetrin for alle elever mindst to gange om året.
• Kontaktpersonale og en eller flere faglærere deltager og beslutter formen på
samtalerunden, som kan være traditionel, elevstyret, caféstruktur mv.
• Eleverne deltager i skole/hjem-samtalerne.
• Indbydelser til samtaler sendes via Aula.
Ud over de to obligatoriske samtaler kan der afholdes behovssamtaler, hvor eleven ikke
nødvendigvis deltager.
Gennem åben og ærlig dialog skabes den gode samtale og det gode samarbejde.

Forældres deltagelse i skoledagen
• Forældre er altid velkomne på skolen efter aftale med klassens lærere og pædagoger.
• Skolen opfordrer til deltagelse på særlige dage, ved skolefester mv.