Uddannelsesaften 2026
Hvad skal der ske efter 9. eller 10. klasse? Der er mange muligheder at vælge imellem, og til uddannelsesaften kan du og dit barn blive klogere på, hvilken vej der passer til dem.
Onsdag den 4. november 2026 inviterer UU Randers og ungdomsuddannelserne til uddannelsesaften i Arena Randers. Her kan I møde de forskellige ungdomsuddannelser samlet under ét tag og få inspiration til valg af uddannelse.
På uddannelsesaftenen kan du blandt andet møde elever og studievejledere fra gymnasier, erhvervsuddannelser, FGU Østjylland og kommunens 10. klassetilbud. Du kan besøge standene, stille spørgsmål, høre korte oplæg og få et indblik i, hvordan hverdagen ser ud på de forskellige uddannelser.
Uddannelsesaftenen er obligatorisk for alle elever i 8. klasse, men går du i 9. eller 10. klasse, er du også velkommen til at deltage, hvis du gerne vil undersøge dine muligheder eller er blevet mere i tvivl om, hvad du skal efter grundskolen.
Aftenen er en mulighed for at stille spørgsmål, undersøge forskellige veje og måske opdage en uddannelse, du ikke kendte i forvejen.