Sundhedspleje

Sundhedsplejen har faste tilbud til alle skolebørn og ekstra tilbud til børn med særlige behov.

Grønhøjskolens sundhedsplejerske er Rikke Bahnsen.

Børnene er altid velkomne til at banke på sundhedsplejerskens dør, hvis de gerne vil tale med hende. Sundhedsplejersken er dog ikke på skolen hver dag.

Som forælder er du er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken via Sundhedsvejen.dk, hvis du har spørgsmål eller brug for en snak. På Sundhedsvejen.dk vil du også modtage beskeder fra sundhedsplejersken, og du kan se dit barns sundhedsdata derinde.

Du logger på Sundhedsvejen.dk med NemID/MitID. Første gang du logger på, er det vigtigt, at du angiver din e-mailadresse og dit telefonnummer. Så får du automatisk besked, når der er nyt om dit barn.

Alternativt kan sundhedsplejersken kontaktes på tlf. 2325 6559.

Hvad laver sundhedsplejersken på skolen?

Sundhedsplejersken arbejder med at fremme børnenes sundhed på det fysiske, psykiske og sociale område. Det foregår dels gennem samtaler, hvor børnene taler med sundhedsplejersken enkeltvis eller i små grupper, og dels gennem pædagogiske aktiviteter og sundhedsundervisning i klassen.

Børn og forældre kan også få individuelle samtaler ved behov.

Læs mere om Sundhedsplejens tilbud til skolebørn.

Sundhedsplejens hjemmeside kan du desuden finde information om trivsel, sundhed og sygdom hos børn og unge.