SFO
SFO'en (skolefritidsordningen) er et fritidstilbud til børn fra 0.-3. klasse. Der er pasningsgaranti for børn fra 0.-3. klasse.
Ønsker du at melde dit barn til Grønhøjskolens SFO, skal du gøre det via Digital Pladsanvisning.
SFO er et tilbud til børn i 0. klasse til og med 3. klasse. Vi har førskolegruppe for kommende børnehaveklassebørn fra d. 1. marts.
SFO ligger i en selvstændig bygning lige overfor skolens afdeling A., hvor de yngste klasser har deres lokaler.
SFO er normeret til 86 børn og har to stuer med aldersblandede børnegrupper i SFO-bygningen. Desuden har vi en tredje stue i afdeling A. Denne stue bruges p.t. mest af 0. klasse.
Udover vore egne lokaler benytter vi meget uderummet, men også minihallen bruges flittigt i vinterhalvåret. Desuden bruger vi flere af skolens lokaler, f.eks. rum i afdeling A, biblioteket, den gamle gymnastiksal.
På skolefridage har SFO'en åbent fra kl. 06.30-17.00. På fredage dog kun til kl. 16.00.
Mandag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
---|---|---|
Tirsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Onsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Torsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Fredag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 16:00 |
Lørdag | Lukket | |
Søndag | Lukket |
Telefon
Adresse
På skolefridage har SFO'en åbent fra kl. 06.30-17.00. På fredage dog kun til kl. 16.00.
Mandag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
---|---|---|
Tirsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Onsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Torsdag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 17:00 |
Fredag | 06:20 - 07:40 | 12:40 - 16:00 |
Lørdag | Lukket | |
Søndag | Lukket |
SFO'ens overordnede pædagogiske mål er at styrke børnenes selvværd og udvikle deres sociale kompetencer gennem leg og læring. Børnene skal opleve tryghed og frirum til at udvikle sig gennem leg, samvær og aktiviteter med andre. Vi lægger vægt på, at der er plads til leg, fordybelse og læring, oplevelser og etablering af sociale relationer og venskaber på tværs af alder.
Frihed under ansvar, positivt livssyn, selvforståelse, tolerance og gensidig respekt er værdier i vores daglige arbejde.
SFO skal sammen med skole, forældre og børn prioritere den imødekommende dialog til gavn for aktivt at fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel.
Vi arbejder med planlagte temaer i sammenhængende uger og traditioner ved højtider. Vi prioriterer at arbejde med temaer der indeholder forskelligartede læringspotentialer. Eksempelvis bevægelse, kultur, science, kreativitet, individuelle og relationelle færdigheder, mv.
Vi arbejder med planlagte temaer i sammenhængende uger.
- Frihed under ansvar, positivt livssyn, selvforståelse og tolerance.
- Gensidig respekt og medbestemmelse.
- SFO skal aktivt fremme det enkelte barns udvikling, dannelse og trivsel.
- Fokus på børnenes motoriske udvikling gennem bevægelse.
- Understøtte børnenes kreative udvikling gennem forskellige aktiviteter.
- SFOén lægger vægt på bevægelsesglæde og aktiv brug af lokalområdet.
- SFO tilstræber at synliggøre aktiviteterne i hverdagen.
- SFO'en er et frirum.
Samarbejde
Forældre: Vi samarbejder med forældrene gennem jævnlig dialog ved aflevering og afhentning af barnet. Åbenhed og tillid vægtes højt.
Skoledelen: Vi prioriterer et tæt samarbejde mellem skole og SFO for at skabe mest mulig helhed i børnenes hverdag og i de daglige overgange mellem SFO og skole. Lærere og pædagoger er fælles ansvarlige for børnenes trivsel og udvikling og forholder sig til alle aspekter i barnets liv.
Børnehaverne: Der er et forpligtende samarbejde med daginstitutionerne omkring overgangen til SFO, så børn og forældre oplever en sammenhæng.
Samarbejde med skolen og førskole
Indskolingen møder hver dag kl. 07.40-13.40. Udeskole og bevægelse er en integreret del af indskolingen. Pædagogerne har timer i 0.-4. klasse, men flest timer i de yngste klasser.
SFO/skole arbejder tæt sammen omkring de enkelte børn.
Vi har fælles traditioner f.eks. juleklippedag, fastelavn og temauger.
Vi afholder fælles forældremøder og samtaler. Derudover er det altid muligt at få en samtale i SFO, når dette ønskes.
Vi holder et forældremøde på skolen før skoleindskrivning, hvor vi snakker om 0. klasse, hvad forventer vi af hinanden, og hvad børnene skal kunne ved skolestart.
Børnehaverne er på besøg 2-3 gange inden opstart i Grønhøj Førskole.
Vi holder et møde og rundvisning for forældre til børn indmeldt i Grønhøj Førskole i slutningen af januar/begyndelsen af februar (evt. med deltagelse af skoleleder og børnehaveklasseleder).
Vi holder et overleveringsmøde med forældretilladelse.
Medarbejdere fra børnehaverne er med i Grønhøj Førskole fra marts til juli for at skabe tryghed.
Grønhøj Førskole besøger børnehaverne 1-2 gange efter opstart.
Førskolegruppen handler om trivsel, udvikling og læring.
Vi arbejder med læreplanstemaer, herunder:
- alsidig personlig udvikling
- sociale kompetencer
- sproglig udvikling
- natur og naturfænomener
- krop og bevægelse
- kulturelle udtryksformer og værdier
Medarbejdere fra børnehaverne er med i SFO'en fra marts til juli for at skabe tryghed.
Førskolegruppen besøger børnehaven eller får besøg 1-2 gange efter opstart.
Vi samarbejder med RgI om motorikforløb eller studerende fra psykomotorik skolen.
Vi holder forældresamtaler med evaluering af førskoleforløbet.
Det arbejder vi med i førskolen
- Tryghed, genkendelighed og struktur, nærvær og glæde. Nye lærer hinanden at kende.
- Respekt for hinanden; rammer, grænser, aftaler, naturen ...
- Turtagning, f.eks. vente på sin tur og stå i kø ved redskaber og ved uddeling af mapper.
- Regellege.
- Sanglege – gamle og nye.
- Sociale kompetencer: selvindsigt, kendskab til egne følelser, forståelse for andres følelser, empati …
- Finmotorik: saks, blyant, farver, tegne, male, skrive sit navn, perler, flette …
- Opmærksomhed: lytte, fortælle, sidde stille, synge …
- Kropskendskab: former, stor/lille, begreber, overbegreber …
- Grovmotorik: minihal, mooncar, skolehaven, træer, sandkasse, sanglege, boldlege, udelege, vestibulærsansen, f.eks. redskabsbane ...
- Maddage: samarbejde, hensyn, sundt at spise, indkøb, madlavning, borddækning, oprydning, finmotorik, ansvar, overblik …
- Sundhed: bevægelse, hygiejne, kost, søvn, frisk luft, glæde …
- Hvor kommer tingene fra, f.eks. det vi spiser, materialer …
- Dyr: hvor lever de, hvordan passes de. F.eks. gæt et dyr, børn fortæller om deres egne dyr …
- Natur og naturfænomener: træer, blade, dyr (krible-krable), vejret. F.eks undervisningsskoven
- Trafik: hvordan begår man sig i trafikken
- Kultur: samværsformer, traditioner, andre levemåder ...
I Grønhøj Førskole
Samarbejde med Knejsted - besøg hver mandag begyndelsen af maj-juli, ca. 2 gange i Knejsted, resten her. Børnene skal have kendskab til hinanden/deres kommende klassekammerater.
Besøger biblioteket (også med Knejsted).
Besøg i 0. klasse.
Sammen med 0. klasse
Kom og leg-dag i maj sammen med alle indskrevne i kommende 0. klasse.
Forældrebesøg i juni
Overlevering fra førskolegruppe til 0. klasse (SFO medarbejdere og børnehaveklasseledere). Foregår primært via den SFO-pædagog, som følger med i 0. klasse.
En SFO-pædagog fra Grønhøj Førskole følger med i 0. klasse og så vidt muligt med videre i 1.-3. klasse for at skabe tryghed og sammenhæng.
Børnene følges til SFO, bus til Knejsted og evt. bus hjem den første tid.
Vi afholder:
- Forældremøde
- Forældrearrangementer
- Skole/hjem - besøg/samtaler
- Forældresamtaler i foråret